Rating regelsæt

RATING:

 

Kilde: bordtennisdanmark  

Lidt om ratinglisten

Bordtennis Danmarks ratingliste omfatter alle registrerede spillere, som har købt licens og har spillet minimum 1 singlekamp i

  • Danmarksturneringen
  • Regionale holdturneringer
  • Danske og regionale individuelle mesterskaber
  • Stævner godkendt af BORDTENNIS DANMARK
  • Samt forskellige andre arrangementer efter aftale med Bordtennis Danmarks Portalgruppe.

Alle turneringskampe fra Danmarksturneringen og regionale holdturneringer tæller automatisk med til Ratinglisten.

Hvornår opdateres listen?
Ratinglisten opdateres hver måned (red.). Det sker natten til torsdag (første torsdag). Kampe til og med søndag er med i den efterfølgende opdatering. Sidste frist for indtastning af resultater fra disse kampe er derfor onsdag inden midnat.

En spillers ratingtal
Slutratingtallet for en sæson er lig med startratingtallet for den nye sæson.

Nye spillere får automatisk tildelt et ratingtal efter tabellen med startratingtal. Tallene i tabellen er for nybegyndere. Klubberne skal derfor anføre sit skøn over en ny spillers ratingtal, hvis spillerens styrke er til et højere ratingtal end tallene i tabellen. Dette skal ske ved registreringen af spilleren i bordtennisportalen.

Der foretages kontrol af en ny spillers startratingtal efter den ratingopdatering, hvor spilleren første gang optræder på listen.

Søgning på ratinglisten
Den viste liste omfatter alle spillere rangeret efter deres aktuelle ratingtal. Herudover er der følgende søgemuligheder: køn, aldersgruppe, union, ratinginterval, klub og spiller.

For de yngste aldersgrupper vises kun top-25

Ratinglisten i starten af sæsonen
Reglen for at blive vist på ratinglisten er, at man skal have købt licens og have spillet minimum 1 kamp. Derfor vil listen i starten af sæsonen kun vise de spillere, som har spillet kampe i den nye sæson.

Vil du se den fuldstændige liste, skal du sætte flueben i feltet Vis alle og klikke på Søg. Først når alle turneringerne er startet, vil du kunne slippe for at bruge Vis alle/Søg.

Ændring af rating uden at der er spillet kampe
Efter en opdatering kan det se ud som om, at en spiller har tabt/vundet ratingpoints – selv om pågældende ikke har spillet nogen kampe.

Forklaringen er denne:
Når der sker en ny opdatering, kigger systemet på den foregående opdatering og viser i +/- kolonnen forskellen mellem det forrige ratingtal og det nye.

Hvis der er sket en ændring uden at der har været spillet kampe i perioden, er årsagen, at der er blevet foretaget en rettelse hos en eller flere af modstanderne. Det kan f.eks. være en for sent indtastet kamp eller rettelse af en kamp med en forkert vinder. Sådanne rettelser kan bevirke, at en modstanders ratingtal er reguleret og derfor er beregningsgrundlaget anderledes.

Derfor er +/- kolonnen kun vejledende. Skal du se den 100% rigtige beregning af dit ratingtal, så skal du klikke på dit navn på ratinglisten og derefter på dit kamptal på næste skærmbillede, som er din spillerprofil. Her kan du se systemets beregning af dine kampe.     Se også:

Generelt
https://bordtennisdanmark.dk/om-btdk/regler-skemaer-og-vejledninger/rating/

 

Optjening af ratingpoint
Stævne/Rating reglement

staevne-rating_reglement_2019-2020_0

 

Stævnerækkernes ratingintervaller

https://bordtennisdanmark.dk/om-btdk/regler-skemaer-og-vejledninger/staevneraekkernes-rating-intervaller/

 

Ratinglister
Ratinglister