Tag: glæde

Årets klub i JBTU 2013-14

Lidt billeder fra overrækkelsen som faldt sammen med sidste ungdomstræning. JBTU har lavet et lille skriv hvori de bl.a. roser miljø, spilleglæde, kvalitet af træning og engagement i JBTU arrangementer som træningslejre. En helt fantastisk sæson for BTK Viby hædres med et diplom og en check på 2500,-.  Lad os sørge for at næste sæson bliver lige så go’ !

 

Gode oplevelser i BTK VIBY

Henning Jakobsen fortæller:

Det var sidste træningsdag for træningsggruppe 1 ( Dans gruppe), og der var arrangeret flere sjove spillemæssige konkurrencer bl. a. om slik, som man kunne vinde fra de andre spillere. Derudover var der klassikeren 2 borde med en bande på midten, hvor man så mest spiller loop mod loop over banden i hold. Her var der dog den specialitet, at der var sat flødeboller og andet slik på bordhalvdelene, og spillerne kunne ikke se,
hvor slikket var placeret. Ramte spilleren en flødebolle eller andet slik, vandt spilleren det til ejendom (måtte spise det) Derudover var der flere gode tiltag. Philip fra træningsgruppe 2 hjalp til med at få det hele til at glide uden problemer.

Efter afslutningen kl. 19.00 kom Tom (Dan og Philips far) med rigtig gode pølser, pølsebrød, ristede løg, sennep og ketchup, så der også kunne laves gode hot dogs. Karl kom med alt vedr. grillen og stod for, at alt vedr. grillen fungerede upåklageligt. Der var rigeligt med det hele, selvom nogle spiste adskillige pølser mv.

Inden pølseafdelingen kom Lars Henrik fra JBTU med et diplom og en kuvert med kr. 2.500,- i kontanter. Lars Henrik holdt en lille tale og overrakte det flotte diplom og pengene, fordi BTK VIBY var blevet udnævnt til ÅRETS KLUB I JYLLAND for 2014. Det tror jeg ikke, at BTK VIBY er blevet udnævnt til før.

Dette skyldes ikke mindst, at 1. holdet er rykket op i 1. division og 2. holdet er rykket op i 2. division. Derudover har BTK VIBY også både drenge- og juniordivision i næste sæson. Dan har den store fortjeneste for dette, idet han er træner for ungdom elite og spiller på BTK VIBYS 1. hold. Alle spillerne blev fotograferet (de fleste i klubtøj) til JBTU og BTK VIBY hjemmesider.

En anden god ting i aften var afregning af lodsedler, hvor flere afleverede lodsedler og penge. Vi rundede i aften KR. 15.000,- = 750 solgte lodsedler. På trods af en meget kaotisk start er der alligevel kommet et godt resultat ud af anstrengelserne. Hvis vi havde fået nedsat et aktivt lodseddeludsalg fra starten, ville vi formentligt have solgt for over KR. 25.000,- og overskuddet ville så have været ca. kr. 10.000,- (kr. 8,50 pr. stk.) Derudover havde jeg lovet kr. 8.000,- oveni, hvis overskuddet blev over kr. 8.000,-. Ungdomsspillerne var særdeles aktive i år og ivrige efter at gøre en god indsats. Mange tak for det.

Topsælgere Emil Rasmussen 180 stk.

Marius Dam 120 stk.
Maksim Pronin 60 stk.
Andrea Dam 60 stk.

De uovervindelige

Hvem skal egentlig slå BTK Viby i år!? Det er spørgsmålet man sidder med, efter dagens 10-4 sejr over rækkens nr. 2, Ribe. Det hjalp dog at de til dagens kamp vanen tro, ikke stillede stærkest op. Der manglede en 4. Mand. Men det skal ikke tage noget fra drengenes indsats i dag. Lasse Larsen fik en flot debut, hvor han får 1 sæt i først kamp, og i sin sidste er ude i et spændende 5. Sæt! Til tider rigtig flot spil af knægten! Nikolaj Johan Thomsen hiver begge sine kampe plus en double, så han viser endnu engang, at han er et fantastisk aktiv for klubben, og som junior spiller kan man godt forvente han bliver endnu bedre. Victor Nielsen havde en knap så velspillende dag, men vinder sine vanlige 3/4, som viser at knejten har et højt bundniveau.

Den måske fedeste oplevelse i dag var dog Søren Søndergaard Olsen, som i sin første kamp fejer al modstand af banen mod Ribes 2. mand. Spillet var i dén grad 2. Division værdig! Nu mangler der så 2 kampe af sæsonen, hvor vi vil forsøge at stille stærkest muligt op, eftersom de sidste kampe her, er mod nedrykningskandidaterne. Et tak skal lyde til spillerne som hjalp holdet i dag, og til de mange tilskuere og frivillige dommere, der skabte en flot kulisse! /Formanden

 

© 2018 BTK Viby

Theme by Anders NorenUp ↑