12274667_10153060420946853_5904615041689157538_n

 

På et bestyrelsesmøde den 14. marts vedtog BTK Vibys bestyrelse, at man ikke vil gentage sidste sæsons ærgerlige beslutning om at måtte takke nej til en plads i landets bedste række.

Derfor drager Vibys 1. hold afsted den 7. maj for at spille det afgørende slutspil om oprykning til Stiga Division!

Klubben ville med en plads i rækken stå overfor flere store udfordringer såsom manglende lokaleplads samt en stærkt prøvet økonomi, der nødvendigvis behøver tilført kapital til de mange udgifter Elitedivisionen bringer med sig. Dette er bestyrelsen dog indstillet på at forsøge at løse, selv om sponsorer ikke tidligere har vist sig at hænge på træerne.

Vi glæder os meget til at se, om dette mål kan blive indfriet – i hvert fald er det nu den officielle målsætning, at Viby går efter en plads i landets bedste række!