Month: March 2016

Viby har en dobbelt dansk mester!

image

 

Den 20. marts 2016 opnåede Pernille Agerholm den enestående bedrift at blive dobbelt dansk mester i henholdsvis dame double og dame single! Begge finaler blev vundet i afgørende sæt, og særligt singlefinalen mod Stefanie Christensen var en gyser, da Pernille i 7. sæt var nede henholdsvis 3-7 og 9-10, før hun fik hevet titlen i land på dramatisk vis!

Således hjemtog Pernille doubletitlen for 6. gang i karrieren mens det var 2. gang Pernille blev dansk seniormester i single!

En enestående bedrift af Pernille som siden hun vandt “The Treple” i 2014 har trappet meget ned for træningsmængden og fokuseret på studiet.

BTK Viby er utrolig stolte over at huse så prominent en spiller som Pernille Agerholm, og der blev også kvitteret med et stort tillykke og blomster ved gårsdagens seniortræning, hvor klubbens næstformand, Simon Fisher, havde arrangeret den overraskende lykønskning.

På klubbens vegne skal der igen lyde et stolt – TILLYKKE!!!

Viby sigter efter stjernerne

12274667_10153060420946853_5904615041689157538_n

 

På et bestyrelsesmøde den 14. marts vedtog BTK Vibys bestyrelse, at man ikke vil gentage sidste sæsons ærgerlige beslutning om at måtte takke nej til en plads i landets bedste række.

Derfor drager Vibys 1. hold afsted den 7. maj for at spille det afgørende slutspil om oprykning til Stiga Division!

Klubben ville med en plads i rækken stå overfor flere store udfordringer såsom manglende lokaleplads samt en stærkt prøvet økonomi, der nødvendigvis behøver tilført kapital til de mange udgifter Elitedivisionen bringer med sig. Dette er bestyrelsen dog indstillet på at forsøge at løse, selv om sponsorer ikke tidligere har vist sig at hænge på træerne.

Vi glæder os meget til at se, om dette mål kan blive indfriet – i hvert fald er det nu den officielle målsætning, at Viby går efter en plads i landets bedste række!

 

BTK Viby er vinder af dette års 1. division vest!!

guld

Søndag den 6. marts vandt klubbens 1. hold over Ribe BTK i årets sidste divisionskamp. Dette bragte Vibys mandskab op på hele 22 point ud af 14 kampe, og dermed sikrede klubben sig endnu et mesterskab til samlingen! Sidste år blev holdet nr. 2 i rækken, og denne bedrift har man hermed slået i år, hvor guldet blev hentet hjem til Jyllands hovedstad!

Mange vil nok huske, at Viby med sin 2. plads sidste sæson sikrede sig oprykningsspil til Stiga Divisionen, hvor holdet på sensationel vis tilspillede sig en plads i landets bedste række. Denne plads måtte klubben dog desværre takke nej til, da økonomien simpelthen ikke var bæredygtig til at klare sådan en udfordring.

Bestyrelsen vil på et møde mandag den 14. marts tage stilling til, om vi i år spiller oprykningsspil til landets bedste række, som afvikles den 7-8. maj.

Såfremt holdet spiller kvalifikationen, vil det betyde at klubben står klar til at påtage sig en plads i Stiga Divisionen! Vi håber på, at kunne samle de fornødne midler, der i sidste ende gerne skulle give klubben endnu mere synlighed, fremgang og dermed grundlag for videre udvikling, som klubben allerede i skrivende stund gennemgår i en rivende fart!

Spillere der i år har repræsenteret Vibys 1. hold er:

Tobias Lau

Simon Fisher

Sebastian Brinch

Søren Engelbrekt

Pernille Agerholm

Alexander Schou

Dan Jakobsen

Marius Dam

guld1

© 2018 BTK Viby

Theme by Anders NorenUp ↑