Month: October 2015

Der spilles bordtennis i Viby Centret !

Julelodder

Der spilles bordtennis i Viby Centret !

BTK Viby organiserede en event i Viby Centret i lørdags: der myldrede børn med flashy gule trøje rundt i centret, som prøvede at sælge lotterilodder til de forbipasserende. De var imponerende gode til det! Der osede af gode stemning omkring BTK Viby, som viste alle, hvor spektakulært og sjovt bordtennis er. BRAVO til ungdomsudvalget og til børnene! BTK Viby har gjort sig synligt, klubben har tjent penge og forstærket sammenholdet og alle har haft en god oplevelse.

Hvad kan man forlange mere?

TAK til initiativtagerne!

WP_20151031_12_45_55_Pro WP_20151031_12_44_18_Pro WP_20151031_12_28_14_Pro WP_20151031_12_26_58_Pro WP_20151031_12_13_07_Pro WP_20151031_12_12_55_Pro

 

Støt BTK Viby! Køb en guldplade!

Guldplade-JO-Marketing

Du kan reklamere for dit firma, for dig selv, din nabo eller sende en besked til verden ved at købe en guld-reklameplade! Pladen bliver udstillet i BTK Viby’s lokale i hele sæsonen og kan naturligvis forlænges bagefter. Vi sørger for at lave den. Du sender blot den tekst, du ønsker.

En guldplade koster 500 kr. Bestillingsskemaet er her og sendes til Daniel (daniel@tybirk.net).

Kender du nogen, der kunne have interesse, kontakter vi meget gerne vedkommende!

 

SISU GP: stemningsbilleder på Simons hold

P1020353 P1020356 P1020358 P1020359 P1020362 P1020364 P1020365 P1020368

Nyt fra bestyrelsen: sponsorer 2015/16

forfatter: Klaus Dam

 sponsorer

Vi har traditionalt ikke gjort meget for at tiltrække og pleje sponsorer i BTK Viby. Dog har vi i forbindelse med starten på det nye regnskabsår vedtaget en ambition om at dyrke denne disciplin noget mere. Vi har derfor budgetteret med en indtægt på 25.000 for denne post. Det er derfor med stor tilfredshed vi pr. dags dato kan konstatere en indtægt på den positive side af 30.000 kroner her knap halvvejs inde i regnskabsåret.

Det er klart bestyrelsens ambition, at de midler vi får ind via sponsorer, skal komme ALLE medlemmer til gode. Dette sker inddirekte via kontingentet som i år er fastholdt på sidste års niveau, og som umiddelbart er det billigste i Århus klubberne.

Disse indtægter kommer ikke uden et vist benarbejde fra store dele af klubben, herunder spillere, forældre og bestyrelse. Det er således en ambition for bestyrelsen, at alle der kan og har lyst skal have mulighed for at bidrage også udenfor træning og kamp.

Man kan deltage på mange niveauer og kun fantasien sætter grænsen her. Aktuelt har vi i år deltaget som vagter til Food festival på Tangkrogen, senere på året skal vi hjælpe med til Oktoberfest i Viby Hallen hvor vi hjælper til som bartendere og afryddere. Yderligere er vi senere på året blevet stillet i udsigt, at tjene en ikke ubetydelig skilling ved at hjælpe til diverse festivaller både i Århus og Løkken.

Vi er som klub med i såkaldte mikro-sponsorater hvor vi har haft et vist held til at få medlemmer, familie og andre interessenter til at bakke op. Mikro-sponsorater er kendetegnet ved, at de som udgangspunkt ikke koster noget for de enkelte medlemmer. Et eksempel på dette er sponsorstrøm fra AURA energi, her kan man ved at tilmelde sig dette produkt, der hverken koster mere eller mindre end andet strøm på markedet, bidrage med 2 øre pr. KwH hustanden forbruger til BTK Viby. For en gennemsnitlig hustand vil dette betyde et bidrag til vores fælles klub på godt 100 kroner. Hvis samtlige medlemmer tilmeldte sig dette og samtidig fik nogle i omgangskredsen til at gøre det samme, vil man være med til, at vi også fremadrettet, kan tilbyde gode forhold til vores medlemmer sammen med et relativt lavt kontingent.

Vi har ved dialog med virksomheder oplevet, at vores engagement, lokal tilstedeværelse og ikke mindst den hastigt voksende ungdomsafdeling har en meget positiv indvirkning på beslutningstagerne.

Aktuelt har vi i år modtaget sponsorater fra

  • AURA energi
  • BTEX
  • Going Concern ApS
  • Motor-Depotet A/S
  • Nordic Trucking
  • Sondrup Bilcenter A/S

Derudover har vi som sagt optjent penge ved deltagelse i events.

Har du lyst til at støtte op via mikro-sponsoraterne, har du ideer til hvordan vi yderligere kan speede sponsorarbejdet op, herunder kontakt til konkrete virksomheder, forslag til produkter vi kan tilbyde eller lignende er du meget velkommen til at kontakte Klaus Dam fra bestyrelsen på: klausdam1@gmail.com eller 6196 2658.

BTK Viby vs Ribe BTK

Søndag d. 4. oktober mødte vi Ribe BTK i 1. division. Vores hold til dagens kamp bestod af følgende spillere: Tobias aka Chefen, Simon aka Bæstet, Sebastian aka Jøden og så mig selv (Pernille aka Null). Ribe stillede til dagens kamp med Mogens Olesen, Peter Trans, Thomas Andersen og Simon Hansen. På forhånd var vi favoritter, og vi levede da også op til denne værdighed, ved at vinde holdkampen 8-3. Alle kampene vi tabte (3 stk.) var desværre i 5. sæt, mens alle kampene vi vandt, var med enten 3-1 eller 3-0. På trods af at vi ikke vandt nogle af de tætte kampe, vandt vi alligevel holdkampen forholdsvist stort og sikkert. Tobias må siges at være vores klare 1. mand, da han vandt samtlige singler samt double, med kun et enkelt sættab undervejs. Sebastian vandt begge sine singler samt double med Simon, og spillede solidt i dag. Sebastian spillede især en god kamp mod Mogens Olesen, som var chanceløs i denne kamp. Simon vandt sin første single mod Simon Hansen, men tabte efterfølgende en hæsblæsende dyst mod Mogens Olesen i 5 sæt. Simon kæmpede ellers bravt, men blev desværre slået til sidst. Jeg selv tabte desværre begge mine singler i 5. sæt til hhv. Peter Trans og Thomas Andersen – hvilket gjorde at jeg desværre endte som dagens ”hank” og måtte skrive dette referat. Det var alt for nu – vi ses til træning i næste uge 🙂

Søhøjlandet vs BTK Viby

Solen skinner på en skyfri himmel, fuglene pipper og det er tydeligt, at Indian summer har ramt DK i dag, lørdag den 3. oktober. Dagen ser lys ud og der er da også en forrygende energi og optimisme på vej i bilen mod Søhøjlandet, som snart har mistet al skov i området grundet den nye motorvejstilbygning.. Men om ikke andet, så blomstrer humøret i bilen, hvor Chefen, Bæstet og undertegnede befinder sig. Vi ankommer ude i Søhøjlandets lokaler i god tid og finder sammen med vores sidste mand (dame) på holdet, Pernille, som sidder og hepper på Drengedivision, hvor en flok “små” Vibyanere kæmper på livet løs med Dan som cheftræner. Nå, men til kampen.. Som allerede nævnt, stillede Viby med Null (Pernille), Chefen (Tobias), Bæstet (Simon) og undertegnede, og efter lidt disputser om hvorvidt Søhøjlandet ville stille med en svensker eller ej, endte deres hold altså med at se således ud: Claus Larsen, Benjamin Sørensen, Jonathan Abildgaard og Thomas Sørensen. Et stærkt Søhøjlandet-mandskab må man sige..

Chefen starter med at spille mod Benjamin og der må siges at være ingen slinger i valsen fra Chefens side, da han stensikkert vinder 3-0. Undertegnede skulle møde Jonathan Abildgaard og må desværre se sig besejret hele 3-0(!!) mod en meget velspillende Jonathan, men også en meget forkrampet og nervøs undertegnede, der ikke kunne finde timingen.. De næste to Vibyanere, der skal i aktion, er Bæstet og Null, som hhv. møder Claus Larsen og Thomas Sørensen. Bæstet sætter virkelig “beast-mode on”, da han i fuldstændig suveræn stil slår Claus Larsen hele 3-0 og kun afgiver maks 7 point i hvert sæt!! Vanvittig stærk præstation af Bæstet, som hvad der nok må siges at være den største (positive) overraskelse i holdkampen! Samtidig spiller Null en rigtig god kamp mod Thomas, som bliver en utrolig tæt affære, men Null, der i sidste ende trækker det længste strå – stærkt! Altså foreløbigt 3-1 til Viby efter første fire kampe. Så skulle Chefen i aktion igen og denne gang mod Jonathan, og ret kølig, som han er, lukker og slukker han med en 3-0 sejr over Jonathan. Undertegnede møder så Benjamin, som for begge er en følelsesmæssig rutsjetur, da vi kender hinanden så godt, både på og udenfor banen, og det bliver da også en kamp, hvor håret stritter til alle sider og svedet drypper som noget i helvede fra panden.. Desværre må undertegnede endnu gang se sig besejret i en tæt 5-sætter, øvøv.. Men 4-2 til Viby!

Null og Bæstet møder så nu hhv. Claus Larsen og Thomas Sørensen. Null taber desværre i en tæt 4-sætter til Claus, men efter, hvad jeg hører, godt spil, da jeg selv var i aktion og havde fokus på eget bord. Bæstet viser endnu engang klasse ved at slå Thomas i fire sæt, og scoren er nu 5-3 til Viby inden doublerne. I doublerne spiller undertegnede og Bæstet mod Claus og Benjamin og taber desværre i tætte 5-sæt efter en del føringer til Viby. Men på det andet bord, formår Null og Chefen at vinde deres double mod Jonathan og Thomas. Dermed 6-4 efter doublerne. De to første kampe efter doublerne ser således ud: Null mod Jonathan og Chefen mod Claus: Null spiller en super kamp mod Jonathan og har en masse føringer, og det er utrolig ærgerligt, at Jonathan ender med at kunne række hænderne over hovedet, men godt comeback af Jonathan der vinder 3-2. Chefen er endnu engang iskold og slår Claus efter én af de bedste kampe jeg nogensinde har set ham spille – utrolig tålmodig, men samtidig offensiv, som er nøglen mod Claus. Stærkt Chef! 7-5 Viby! Og hvem ellers end Bæstet, der i sidste kamp mod Benjamin med hiv og sving lige akkurat slår Benjamin i en tæt 5-sætter og afgør kampen 8-5 til Viby, selvom det også så lovende ud i undertegnedes kamp med en 2-0 føring mod Thomas.

Men en klasse præstation af Bæstet, der må siges at være, sammen med Chefen, “men-of-the-match”. Så en virkelig underholdende og udfordrende kamp, der heldigvis endte med en sejr til Vibyanerne. Endnu en gang stor tak til de trofaste Vibyanske rooligans, der mødte frem ude i Søhøjlandet-lokalerne og var en stor støtte som altid. Over and out /Sebastian Brinch AKA Jøden, som blev hank for anden gang i træk…

© 2018 BTK Viby

Theme by Anders NorenUp ↑