Month: July 2015

Ugens medlem

10394514_10204486680500765_9037247619373127734_n

Som det efterhånden er velkendt, så er BTK Viby et samlingssted for tidligere og nuværende storspillere. I denne omgang af ugens medlem, skal I stifte bekendtskab med en tidligere ungdoms stjerne. Han har i hele hans karriere spillet i VRI, men måtte “desværre” konstatere, at der til næste sæson ikke var nogen kvalificerede hold for ham at spille på. Derfor var det naturlige valg, at skifte til Århus’ bedste klub, og det er med stor glæde, at jeg kan præsentere denne “ugens medlem” – Sebastian Schubert

Navn: Sebastian Schubert

Kælenavn(e):  Seb, Schubert, Schuberto mm.

Årgang: 1992

Spillestil: Offensivt og hurtigt? Nogle dage er det forhånden der fungerer bedst, men andre dage er det bare bedre smadre med baghånden.

Hvor længe har du spillet bordtennis? Startede i en alder af 6, hvor jeg spillede 10 år, til jeg stoppede som juniorspiller. Har efterfølgende spillede lidt hist og her. Samlet er det nok ca. 15 år.

Hvad fik dig til at starte til bordtennis? Startede med at spille i SFO’en, hvor det var rigtigt sjovt at slå dem fra de ældre klasser. Derudover spillede min far også bordtennis i VRI, så gik bare i hans fodspor.

Har du spillet i andre klubber?

VRI, Århus BTK og nu Viby BTK.

Hvilke trænere har du haft?

Der er en del, men for at tage nogle af dem er der Sune Bøndergaard, Jesper Steffensen, Claus Arnsbæk, Torben Rasmussen, Henrik ”Lunder”, Lars-Henrik Sloth, Claus Junge og Mathias Syren

Hvilket hold spiller du på i år?

Kommer nok an på hvilken form jeg når at komme i.

Hvad er dine ambitioner med bordtennis?

 Hygge sig og have det sjovt. Måske også at vinde lidt..

Største ”skalp”

Svært spørgsmål, men den bedste jeg har slået er nok Liam Pitchford (Nummer 45 i verden), som jeg slog til et stævne i England. Har også vundet DM i drenge og junior for hold.

Sjoveste oplevelse i klubben:

Må nok være festuge-cup, men er ny i klubben, så der er meget at se frem til.

Hvem har du sværest ved at spille mod i klubben og hvorfor?

Jeg kan ikke spille mod Tobias… Der er bare intet at gøre.. Det går alt for hurtigt.

Yndlings bordtennisspiller:

J.O Waldner – Ingen over og ingen ved siden af.

Yndlings atlet:

Usain Bolt

Dyrker du andre sportsgrene og hvilke?

Tennis, løb og lidt fodbold når vejret er til det.

Yndlings farve:

Har ikke nogen. Kan godt lide alle farver

Yndlings fodboldhold:

F.C Barcelona self!!

Skostørrelse: 45

Hvilke belægninger spiller du med?

Et eller andet fra Joola, som Sune har solgt til mig. Det er ikke lige det bedste..

Hvilket battræ spiller du med?

Timo Boll

Hvad er din bedste serv?

Man skal ikke undervurdere en kort serv uden skru.

Din bedste oplevelse med bordtennis:

Alle de mange lejre som både træner og spiller. Det har altid været fantastisk sjovt.

Kæledyr: Bruges ikke

Yndlings musik: Elsker alt musik!!

Livret: Mors mad.

Ugens medlem

1237431_10200874505359834_1526421814_o

Det er ingen hemmelighed, at bordtennis er en sport, hvor det mandlige køn er i klart overtal. I Viby håber vi på sigt, at få flere damespillere i klubben og dermed ind i sporten. Derfor er det en absolut fornøjelse at have i klubben – et trumfkort uden lige. Denne “ugens medlem” er i dén grad med til at sætte bordtennis i et flottere lys! Det har længe været undertegnedes store drøm, at få ham til at stille op i Vibys farver, og fra og med i år går dette i opfyldelse! Han er en globetrotter, verdensmand, charmør, multitalent og fremragende bordtennisspiller. Mød her – Søren E. Nielsen

Navn: Søren Engelbrekt Nielsen

Kælenavn(e): Søren E, Solle, Søde Søren

Årgang: 1990

Spillestil: Gået fra meget bevægelig og sikker forhåndsspiller, til efterhånden noget stillestående baghånds hard-hitter. Ganske uforudsigelig forestiller jeg mig det også kan være!

Hvor længe har du spillet bordtennis? Fra jeg var 4 – så omkring 20 år. Spillede rigtig meget indtil jeg var 15, hvorefter jeg trappede en del ned og har hygget lidt med sporten siden.

Hvad fik dig til at starte til bordtennis? Farmand var formand i Ribe og tog mig med ned at spille næsten allerede inden jeg kunne se over bordet. Jeg var dog fanget med det samme og valgte bordtennis over en lang række andre sportsgrene jeg gik til (var bl.a. Danmarksmester i bueskydning!).

Har du spillet i andre klubber? 13 sæsoner i Ribe, 4 i Esbjerg, 1 i Nørreå og 2 i SISU, samt på Universitetsholdet da jeg studerede i Hong Kong.

Hvilke trænere har du haft? Uha, ufatteligt mange! Har været lidt af en nomade med hensyn til træning, da jeg ofte blev nødt til at køre langt for det når jeg boede i Ribe. De mest indflydelsesrige trænere har dog været min far samt Claus Arnsbæk og Lars-Henrik Sloth i Esbjerg. Stellan Bengtson der var tilknyttet ungdomslandsholdet i en periode, var dog også en stor inspiration.

Hvilket hold spiller du på i år? Spørg formanden – (1. Division)

Hvad er dine ambitioner med bordtennis? Hygge og få noget motion.

Største ”skalp”: Vandt Yngre Drenge Top 12 med kun 3 tabte sæt i alt – ved ikke om det er gjort bedre siden? Slog desuden en top 20 spiller i Hong Kong stort 3-0, hvilket gjorde mig til noget af en kendis på Universitetet (jeg var hvid og spillede bordtennis – det var ikke set før!). Tabte dog til en pige ugen efter, hvorefter alt var tilbage ved det normale…

Sjoveste oplevelse i klubben: Nu går jeg jo ind til min første sæson i Klubben, men bedste oplevelse i Viby er nok de JBTU lejre vi havde der for 13-15 år siden. Der var ikke de ting, der ikke kun ske der! Er stadig rigtig gode venner med mange af dem fra dengang.

Hvem har du sværest ved at spille mod i klubben og hvorfor? Tjah, det er svært at sige. Men Tobias er jo uhyggelig god. Han kommer lidt før på bolden end os andre, spiller lidt dybere og rammer lidt oftere – hvilket fremprovokerer rigtig mange fejl!

Man skal dog på ingen måde undervurdere Søren O’s vinduesvisker!! Mange dygtige spillere er set bukke under for den 😉

Yndlings bordtennisspiller: J.O. Waldner – legende!

Yndlings atlet: Formanden

Dyrker du andre sportsgrene og hvilke? Alt det sport jeg overhovedet kan slippe afsted med i min hverdag. Det varierer noget, men jeg løber en del, spiller lidt fodbold, tennis, kitesurfing mv.

Yndlings farve: Formanden

Yndlings fodboldhold: Esbjerg FB og Chelsea FC er de helt store helte.

Skostørrelse: 45 – hvorfor helvede er det interessant? (Formanden har altid undret sig…)

Hvilke belægninger spiller du med? Tenergy.

Hvilket battræ spiller du med? Stiga.

Hvad er din bedste serv? Den der rammer.

Din bedste oplevelse med bordtennis: Der er virkelig, virkelig mange fantastiske oplevelser!! Specielt husker jeg mange af lejrene i de unge år samt de udlandsture vi var på med JBTU, da der her var plads til spas og gøgl ved siden af det seriøse. Derudover har jeg spillet på mange gode holdkammerater. Der er så mange gode historier, at det vist tager flere sæsoner at få dem alle fortalt. 😉

Kæledyr: Tror det nærmeste jeg kommer er mine roomies hjemme i lejligheden!

Yndlings musik: Drengene!! Og Phil Collins.

Livret: Fahdin’s kebab

Ugens medlem

1506869_10201997258026002_480885758_n

Denne “ugens medlem” kan undertegnede af naturlige grunde skrive flere romaner om. Men jeg skal indledningsvis holde det kort, og lade fokus forblive på bordtennisen. For i denne omgang af ugens medlem, skal vi stifte nærmere bekendtskab med en fyr, som alle klubbens medlemmer med garanti kender. Han har de sidste 4 sæsoner stået for klubbens begynderhold på ungdomsiden, hvor han også har indgået i ungdomsudvalget. Samtidig har han gennem flere sæsoner været den absolut bærende kraft som den bedste spiller på klubbens ungdomshold, og dermed været rollemodel både som træner og spiller for den øvrige ungdom.

Det har dog til tider også været lidt af en “kamp” for Formanden at skulle vekselvirke mellem rollen som storebror og træner, eftersom det kan være noget af en udfordring at coache denne humørbombe over dem alle. Jakobsen-genet fornægter sig ikke, og derfor kan hans yderst venlige, generte og rolige væsen til tider skifte og lede over i aggression og tænding ved bordet. Dette menneskeliggør ham dog på en charmerende måde, og hvis man vil have en forståelse af, hvad der driver knægten videre på trods af temperamentet, så læs med her og mød – Philip Refstrup Jakobsen

Navn: Philip Refstrup Jakobsen

Kælenavn(e): Phille, (Dr.)Phil, Phelps, Philster

Årgang: 1995

Spillestil: – Offensiv med en tung åbning. Dette er en spillestil jeg har efterstræbt, da jeg to år inde i gamet måtte indse at man ikke kunne prikke alle kampe hjem.

Hvor længe har du spillet bordtennis? – 9 år efterhånden, men ved ikke om den forgangne sæson skal tælles med, 0 kampe var hvad det blev til, eftersom jeg blev alvorligt skadet i ryggen

Hvad fik dig til at starte til bordtennis? – Spillede meget foldbold, men blev tit skadet, så prøvede vi med karate og badminton, men det var ikke lige noget for mig. Så begyndte jeg til bordtennis fordi min storebror var meget passioneret inden for denne sport. Det samme var faktisk tilfældet med golf, men det fik jeg senere fravalgt da jeg ikke kunne finde tiden. Det blev dog til 3 sæsoner. I starten var bordtennis heller ikke noget jeg gad, men jeg blev hurtigt bidt at de hurtige fremskridt.

Har du spillet i andre klubber? – Nope – Viby till I die!!! (Har spiller lidt juniordiv for SISU MBK)

Hvilke trænere har du haft? – Svend-Erik Schrøder, Hans Herluf Boisen, Jens Østergaard, Lars Rasmussen, Martin Kjeldsan, Villads Ferdinand Møller, Mikkel Baadstorp og Dan Refstrup Jakobsen.

Hvilket hold spiller du på i år? 2.div – hvis jeg kan få slæbt mig selv ned i træningslokalerne ofte nok.

Hvad er dine ambitioner med bordtennis? – Har altid gerne ville kunne alt. Så jeg vil gerne være en spiller, der har flere stringe at spille på. Derfor øver jeg mig meget på det jeg er dårlig til. For mit vedkomne er er det baghånd, benarbejde og defensive slag. Siden jeg begyndte har målet været at blive lige så god som Dan, (Sådan har det været med mange sportsgrene) så for nogle år siden ville jeg gerne kunne begå mig i 2. Division. Nu hvor jeg er tæt på at have nået den målsætning, vil jeg prøve på at sigte endnu højere, så jeg drømmer om at blive en stabil 1. div spiller en dag.

Største ”skalp” – Ingen nævneværdige – har haft en stabil udvikling uden de helt store op eller nedture resultatmæssigt. Men husker en kamp mod Thomas Sørensen som førsteårs junior, hvor jeg godt nok tabte tæt i 5. Sæt. På det tidspunkt var jeg junior C spiller og han var en god Junior A spiller. Det var en super god kamp hvor jeg spillede over al forventning. Efter den kamp fik jeg tilbuddet om at komme med til Belgien, som var en uforglemmelig tur.

Sjoveste oplevelse i klubben: En julefrokost for nogle år tilbage, hvor Don K (Karl Edney) tumlede rundt og tabte i bordtennis til sin datter.

Hvem har du sværest ved at spille mod i klubben og hvorfor? – Mange. Men hvis vi skal se på indbyrdes statistik og sammenligne med overall niveau må jeg nok erkende at jeg ikke er helt tilfreds med min statistik mod storebror. Han får stadig lidt for meget tilbage på pladen. Og så er det mentale overtag på ham stadig svært at holde over længere perioder.

Yndlings bordtennisspiller: Ma long, men så kom Zhang Jike, nu er det lidt svært at vælge.

Yndlings atlet: Roger Federer og Messi – to levende legender.

Dyrker du andre sportsgrene og hvilke? Får tilbragt en masse timer i træningscentret, hvor jeg genoptræner ryggen og tillægger mig muskelmasse.

Yndlings farve: Ved sgu ikke helt..

Yndlings fodboldhold: FC Barcelona

Skostørrelse: 43/44

Hvilke belægninger spiller du med? Donic Bluefire M1 turbo og JP 1 turbo.

Hvilket battræ spiller du med? Timo boll Alc

Hvad er din bedste serv? Har mange forskellige server. Ingen geniale server, men jeg varierer dem super godt.

Din bedste oplevelse med bordtennis: Belgien, Flensburg eller da jeg var hjælpetræner på Tjele-lejr under Claus Arnsbæk.

Kæledyr: En stor hund ved navn Messi.

Yndlings musik: Michael Jackson og en masse forskelligt, det er nemmere at sige hvad jeg ikke kan lide = heavy metal. Ellers kan jeg lide noget inden for alle genre.

Livret: Jeg er en rigtig madelsker. Så der er meget. Det er hvad jeg lige er i humør til på selve dagen. Hvis jeg er meget sulten er det nok pizza.

Ugens medlem

image

I denne omgang af “ugens medlem” skal vi stifte bekendtskab med en af klubbens største ildsjæle. For på trods af blot 2 års medlemsskab af klubben, er han blevet et KÆMPE aktiv for bestyrelsen og særligt ungdomsafdelingen, hvor han sammen med Philip Jakobsen har opbygget den største og bedste begyndertrup i mange år!

Han er kendetegnet ved altid at se det positive i alle situationer, og man får sjældent en kedelig stund i hans selskab. Læg dertil nogle sportslige meritter som de færreste i Danmark besidder og så ender man ud med et fuldstændig unikt talent bedre kendt som – Simon Fisher

 

Navn: Simon Nykjær-Fisher
Kælenavn: Fisher, Bæstet
Årgang: 1988
Spillestil: Jeg søger angrebet, et stabilt forsvar til at få angrebet hvis ikke jeg har det og nogen lange hurtige varierede serve, som gerne skulle få modstanderen ud af sit flow. Aktiv retur spil med flip eller dybe stik. Tænker meget på retninger mod albuen og generelt at variere. Hvis jeg får tid bruger jeg ofte mit baghåndspres, som af og til virker rigtig godt.

Spilletid:
Startede da jeg var 7, stoppede så da jeg var 15 og startede igen da jeg var 19. Så har ca spillet 15 år.

Hvad fik mig til at starte?
Jeg startede sammen med nogle venner i TST.

Andre klubber:
TST, SISU MBK, VRI, Århus BTK og nu Viby BTK – mange forskellige klubber, hvor jeg synes jeg har lært en masse fra hver klub

Trænere:
Jeg har haft voldsom mange trænere:
Martin nødskov, Matthias Syren, Thorsten Hævdholm, Claus Geske, Sune bøndergaard, Jesper steffensen, Ulrik Markussen, John sabalic, Claus junge, Peter sartz, Tommy samsing, Hu Wei xin
Allesammen har efterladt et indtryk jeg synes jeg kan bruge som træner og spiller i Viby

Ambitioner:
Det er længe siden jeg har haft ambitioner spillemæssigt i bordtennis, jeg spiller fordi jeg nyder sporten og ikke rigtig for at opnå resultater. Alligevel går jeg jo efter at vinde hver kamp med krop og sjæl, heraf kælenavnet “bæstet”

Hold:
Jeg spillede på 1. Divisions holdet denne sæson

Største skalp
Sidste sæson som yngre drenge, hvor jeg vandt yngre drenge double, mix og single DM, drenge division hold DM, top 12, samtlige gramprix stævner og gramprix finalerne – dengang var det ikke sket før, ved ikke om det er sket siden.
Udover det var det kæmpe oplevelse bare at være med til ungdoms EM og OL

Yndlings bordtennisspiller:
Vil for altid være Jan Owe Waldner. Vi har ikke set en ligesom ham siden hans topform

Yndlings atlet:
Hvis ikke Waldner, så er vi nok ude i noget Messi

Sjoveste oplevelse i klubben:
Der er ved at være mange, som i klubarrangementer for ungdom og senior, holdkampene – fedeste oplevelse var slutspillet, mega fed stemning, op og nedture, god bordtennis, gramprix stævne i hallen ved siden af. Den weekend indeholdte alle grundene til at jeg spiller bordtennis

Sværeste modstander i klubben:
Tobias “chefen” Lau – eneste spiller i klubben jeg har negativ score imod. Jer som har spillet mod ham ved hvor svært han kan gøre det for en ved bordet. Jer som ikke kender ham, kom ned og se ham spille nogle 1. Divisions holdkampen næste sæson. Vanvittig hurtig benarbejde, gode serve, hurtig på bolden i baghånd og forhånd. Han er rigtig svær at få angrebet imod.

Yndlingsfarve:
Jeg tror ikke rigtig jeg har yndlings farve, kan godt lide mange farver

Andre sportsgrene:
Går ikke til andre sportsgrene

Fodboldhold:
Engang holdte jeg med Westham, men har aldrig rigtig haft et yndlings fodboldhold

Ugens medlem

image

 

Kært barn har mange navne. Dette kan siges om denne “ugens medlem”.

Et andet faktum om denne seje knægt er, at han rangliste mæssigt er Vibys bedst placerede spiller. Han er nemlig helt oppe som nr. 3 i DK i yngre drenge rækken den kommende sæson, og hvis det står til ham selv, så skal han nok slutte som nr. 1 når sæsonen er slut. For som man måske kan læse i dette interview, så er det bestemt ikke selvtilliden det kniber med hos en af Vibys absolut største talenter. Mød her – Niels-Anton Tybirk Le Marc

 

Navn: Niels-Anton Tybirk Le Marc

 

Kælenavn(e): Niller, Nillerjohn, Nillerfar, Løveaben, Lille skid og The Nilster

Årgang: 2003

Spillestil: Aggressivt (for det meste) og noget føling henover.

Hvor længe har du spillet bordtennis? Snart 5 år.

Hvad fik dig til at starte til bordtennis?

Jeg var 6-7 år og gik i SFO. I min SFO var der en kælder for dem fra 5-6. klasse, hvor der var et bordtennisbord. Jeg havde tit tænkt over, hvad de lavede dernede, så en gang gik jeg ned og kiggede ind fra døren. Nogle drenge og en pædagog spillede rundt om bordet og jeg syntes det så MEGA spændende ud. Jeg stod og kiggede og kiggede og prøvede at forstå, hvad det gik ud på. På et tidspunkt var en af de store drenge, der spurgte, om jeg ville være med. Jeg var lidt genert (jo det var jeg dengang!), men til sidst sagde jeg ja, fordi jeg mega gerne ville prøve det. De lærte mig reglerne. Jeg var fint med og syntes, det var mega sjovt. Da jeg kom hjem spurgte jeg, om jeg måtte gå til bordtennis og forældrene sagde ja 😀

 

Har du spillet i andre klubber? Ja HØST IF

Hvilke trænere har du haft? Anders Mørch, Dan, og mange andre på lejr. Når jeg er i Frankrig træner jeg i Hennebont, hvor min træner hedde Jérémi.

Hvilket hold spiller du på i år? Drenge division.

Hvad er dine ambitioner med bordtennis? Mit første mål er at blive verdensmester og så ser vi derfeter 😉

Største ”skalp”:

Har ikke haft nogle STORE ”skalpe” men den største var måske at blive nummer 2 til top 12 puslinge.

Sjoveste oplevelse i klubben: Sæsonens afslutningslejr var bare fedt!

Hvem har du sværest ved at spille mod i klubben og hvorfor? Nok Marius Dam. Fordi han spiller så meget anderledes og klogt på nogle måder. Fx når man stikker ham sådan bare et ”normalt” stik, så kan han på en eller anden måde ligge en vild god kort retur på det, hvilket er træls og underligt. Han har også rigtig meget og er mega god til at bruge den på alle mulige måder. Han er god til at ligge fremme (for det meste… ;-)) og køre én rundt.

Yndlings bordtennisspiller: Jun Misutani.

Yndlings atlet: Santi Cazorla

Dyrker du andre sportsgrene og hvilke? nej

Yndlings farve: blå eller rød

Yndlings fodboldhold: Arsenal

 

 

© 2018 BTK Viby

Theme by Anders NorenUp ↑