Month: March 2015

BTK Viby, nu med damer!

Efter 6 sæsoner i Tyskland er Pernille Agerholm klar til at vende hjem til dansk bordtennis. Pernille har siden hun startede som 8-årig spillet for Rønde BTK, hvor hun blev trænet og coachet af hendes nu afdøde far, Bengt Agerholm. Bengt var formand for Rønde i 25 år, og Pernille har derfor altid næret stor kærlighed til klubben, hvori hun også har været ungdomstræner de seneste 4 år.

Men grundet Pernilles studier ved Århus universitet og hendes bopæl i Århus, må hun se sig nødsaget til at skifte klub. Valget har dog ikke været så svært for hende, da hun det seneste år har befundet sig meget i Vibys lokaler, hvor hun blandt andet har hjulpet klubbens bedste ungdomsspillere som sparring, træner og coach. Pernille anerkender samtidig den store sportslige styrke BTK Viby har opbygget over de seneste sæsoner, og med det sportslige for øje samt tilhørsforholdet til både formanden og øvrige spillere i klubben, har Pernille valgt sin næste destination.

Det er med en stor fornøjelse, og en lille mængde stolthed at BTK Viby kan præsentere Pernille Agerholm som spiller i klubben fra sæsonen 2015/2016!!

Pernille er med afstand den mest succesfulde spiller Viby råder over. Til hendes meritter kan blandt andet nævnes imponerende:

6 gange VM senior-deltagelse

6 gange EM senior-deltagelse

5 gange EM ungdom-deltagelse

Vinder af top 12

Vinder af 8 guldmedaljer ved DM senior

Rekordindehaver med hele 23 guldmedaljer ved DM ungdom

Det er altså en kvinde med smag for sejr vi har fået til klubben. En stor spiller pakket ind i et sympatisk og ydmygt menneske. Det skal blive spændende, at have en prominent damespiller i BTK Viby. Hvem ved, måske kan dette motivere flere pigespillere til at fastholde sig i sporten i vores område? Man kan blot håbe.

Velkommen Pernille Agerholm!

11055297_10153171240533446_4754846461695343035_n

Serie 1 med ny triumf

Serie 1

Serie 1 strøg helt til tops i dette års slutspil! Holdet bestod af Jeppe Wilken, Marius Dam og Bjørn Thaarup. Således kan de trumfe 2. og 1. holdets sølvmedaljer i 2. og 1. division!

Til slutspillet fik holdet hjælp af Brian Larsen, som denne sæson har været her, der og alle vegne når det kommer til at støtte klubbens hold. Både på og udenfor bordet har opbakningen været i top, og det er mange mands fortjeneste, at holdet har nydt stor succes i år.

Det skal blive spændende at se, om næste sæson kan bringe ligeså mange flotte stunder. Man kan kun håbe, at succesen varer ved. Næste år må holdet dog nok undvære den unge Marius, som med sit flotte spil og store fremgang, er klar til at prøve kræfter med en højere række. I weekenden debuterede han eksempelvis for 2. divisions holdet, hvor han vandt 2 kampe! Så klubben ser altså ud til at få fine forstærkninger på seniorholdene fremover!

Festen fortsætter i Viby, og den 18. april er der klubmesterskab, hvor alle klubbens medlemmer skal dyste om den efterhånden eftertragtede titel som klubmester. Mon den i år skal gå til en ungdomsspiller?… Det skulle dog være en gedigen overraskelse, eftersom den overlegne jyske mester, Tobias Lau, har skrevet sig på deltagerlisten. Men vi må se hvad dagen bringer. Et stort tillykke endnu engang til serie 1, som bringer endnu mere hæder og sølvtøj hjem til klubben!

TOP 12 ungdom… fortsat

En helt forrygende weekend afrundes med en podieplads til Marc Kynde Nielsen! De tre knægte i aktion gjorde det helt formidabelt:

–  Marc: 8/3

– Jonathan: 7/4

– Niels-Anton: 4/7

Her følger lidt stemnings billeder fra en fed weekend i Hirtshals hvor spillere, coaches og forældre har nydt hinandens selskab og ikke mindst repræsenteret BTK Viby på fornemmeste vis.

10408028_10152590312596853_3953915226463001395_n 10422558_10152590312281853_2161237755191639622_n 10928170_10152590311441853_753834784735760172_n 11018320_10152590312351853_5258265128212770742_n 11047956_10152590312801853_6342775050403648084_n 11070604_10152590311831853_892781253657547363_n

Top 12

“På lørdag drager tre af Vibys bedste ungdomsspillere i kamp, når udfordringen hedder top 12 i Hirtshals. Niels-Anton spiller i yngre drenge mens Marc Kynde og Jonathan Hansen spiller junior. Til at assistere de unge mennesker har vi Formanden, Simon Fisher og Marius Dam, som vil fungere som coaches og opbakning, når de unge mennesker skal kæmpe om en podieplads. Målsætningen for spillerne er selvfølgelig individuel. Jonathan og Marc er begge med som sidste års juniorer, og de kæmper derfor om at stå øverst på podiet når weekenden er omme. For den unge Niels-Anton gælder det om at lære så meget som muligt af oplevelsen, og forhåbentlig stjæle en sejr eller to ud af de 11 kampe som skal spilles. Fælles for alle der drager afsted er dog, at vi glæder os til en fed weekend, hvor forventningerne er helt i top, og humøret forhåbentlig vil være ligeså.”

Drenge Division: Team A1Link – Viby

drenge_div_1drenge_div_2

Resultater og videoer (Fotograf: Daniel Tybirk Le Mark) fra Drenge Div’s kamp mod Team A1Link.


20150307-DD-TeamA1Link-Viby-NielsAnton-Sofus by btkviby


20150307-DD-TeamA1Link-Viby-Martin-Sofus by btkviby


20150307-DD-TeamA1Link-Viby-Emil-Sofus by btkviby


20150307-DD-TeamA1Link-Viby-NielsAnton-Lasse by btkviby

Slutspil!

Oprkyningsspillet er i hus!

 Holdets målsætning er nået og successen er en realitet! Vi kæmper nu om 1. pladsen med B75, eftersom hverken Sisu eller Søhøjlandet kan nå os. Den hurtige sejr over Søhøjlandet lørdag (8-1) kom i hus som følge: Simon 2/2 Sebastian 2/2 Undertegnede 2/3 og Tobias 3/3. For at det ikke skal være løgn har Juniordivisionsholdet også kvalificeret sig til slutspillet i slutningen af april via to sejre lørdag på 8-1 over Søhøjlandet og OB. Hurra!

Dagens 1. divisions kamp mod Sisu bragte desværre ikke point. Det så ellers fint ud med 5-5 efter doublerne og med en favoritværdighed i 3 ud af de sidste 4 singler. Men et kollektivt kollaps med 4 nederlag satte en stopper for Vibys ubesejrede sæson. Vi må trøste os med at der blev spillet noget flot bordtennis i en ellers spændende holdkamp, og ikke mindst over den flotte opbakning. En ekstra tak skal lyde til Familien Dam der sørgede for journalister, lavede kaffe og kage samt dømte kampe!

Dermed viste sejren igår sig at være ekstra vigtig, da den reélt sikrede os en plads i slutspillet. Kampene i dag fordeler sig således: Sebastian 2/3, Simon 2/4 Tobias 2/4 og Alexander 0/4.

bear

Sidste runde for 1. Div. er den 21. og 22. marts, hvor vi alle 5 drager nordpå for at spille en direkte finale mod B 75! Sidste kamp er mod Brønderslev, som har forstærket sig kraftigt her efter jul. Vi håber at kunne repræsentere klubben med endnu mere flot spil og forhåbentlig en passende pointhøst – 3 ud af 4 mulige point skulle kunne sikre en 1. plads! Tak for støtten!

Stiften har skrevet lidt om Btk Vibys seneste success og de udfordringer der venter:

http://stiften.dk/sport/efter-sommerferien-kan-det-vaere-at-michael-maze-kigger-forbi

© 2018 BTK Viby

Theme by Anders NorenUp ↑